Destinations on my drawing board

Tak for ingenting! #Valg2015

valg

At stemme er for mig som at købe toiletpapir. Irriterende, tidskrævende men vigtigst af alt – En nødvendighed. Også selvom man sidder på den anden side af jorden.

Jeg ankom til Brisbane sidste fredag og havde dårligt tjekket ind, før jeg strøg af sted mod Brisbanes danske konsulat. Udelukkende for at opfylde min pligt som dansk borger. Den slags skal jo gøres i god tid, når det er langvejs fra. Det skriver udenrigsministeriet selv.
Så i huj og hast for at nå det indenfor deres ”kommunelignende” åbningstider, kom jeg af sted. En time i raskt trav. Op på 5. sal. Ind til en fin lille sekretær-dame med sit nydelige ”hvad-skulle-det-være”-smil.
Der sad hun og så til gengæld mit falme, ved nyheden om, at de først lukkede op for stemmerne næste uge.
I næste uge!? Så mandag?
Niks, lukket på grund af public holiday. Men tirsdag og onsdag var jeg mere end velkommen.
Med forsvundet optimisme fik jeg forklaret hende, at jeg altså kom et par timers kørsel fra Brisbane og havde håbet på at kunne få lov til at stemme inden mandag, hvor jeg tog af sted igen.
Jeg tror, den søde sekretærdame fik ondt af mig, for hun bad om mine kontaktoplysninger og ville få konsulat-overhovedet Lars til at give mig et kald; ”for så kunne han måske finde en løsning!

✈ ✈ ✈

Det skulle hun måske have omformuleret lidt. For LØSNING, MY ASS! Aldrig i mit liv, har jeg oplevet så dårlig service fra en udenlandsk, dansk institution. Og guderne skal vide, jeg efterhånden har en del erfaring.
Kæreste Lars ringede tilbage. Talte engelsk – ikke dansk.
Var noget så arrogant og ubehøvlet i sin tilgang til min forespørgsel. Magen til dårlig opførsel og ubehøvlet tilgang skal man lede længe efter.
Han gentog, hvad hans sekretær havde sagt. At der ikke var åbent for stemmer før næste uge (i 4 timer tirsdag og onsdag – MASSER af tid!). Så hvorfor i al verden ringede jeg?

Det skal fandme være løgn, tænkte jeg for mig selv, og fik fremstammet hans sekretærs imødekommende formodning om, at vi måske kunne finde en løsning, fordi jeg på påkrævede tidspunkt ikke længere ville være i Brisbane. Nu var jeg jo kommet hele den lange vej dertil.
Jeg fik dårligt lov til at tale færdig. Blev afbrudt flere gange. Jeg spildte tydeligvis hans dyrebare tid. Komplet uforstående. Ingen løsning. Intet alternativ. Jeg kunne enten dukke op, eller lade være. Så han kunne ikke se, hvad der skulle herske tvivl om. Og så var der jo ikke mere at diskutere om den sag. Vel?

✈ ✈ ✈

Jeg endte med at smække røret på, og traske derfra med forurettet sag.
Jeg håber virkelig, at det var en en-gangs-hændelse fra Lars’ side. For i min optik gør han i øjeblikket det danske institut slemt til skamme. Jeg koger stadig indeni ved tanken. Så meget for at være pligtopfyldende borger. So not worth it.

Kære politikere. Få ændret systemet for at udenlandsstemme! Man kan gøre så meget via internettet og nem-ID. Så gør det muligt, og spar os for folk som Lars. Han gør absolut intet godt for demokratiet. Eller Danmark udadtil for den sags skyld. På forhånd et kæmpe tak. Jeg må se mig slået og kan desværre ikke stemme denne gang. Maybe next time, men jeg går aldrig igennem så megen besvær igen! Det er desværre tydeligvis ikke det værd.
Hvorfor I desuden har valgt at lægge valget i sommerferien, kan man kun gisne om. I kan i hvert fald ikke bilde mig ind, at det ikke er tilfældigt.

Signatur1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Destinations on my drawing board