10502407_10152830360092254_8273910861142469795_n

10439460_961258907226399_6975048149086436136_n

63954_10152814761732254_9211402045022460657_n

Sidste weekend blev der afholdt et mindre julemarked på KFUK. Danskere fra London og omegn kom valfartende, så der stod stod lange køer til både indgang og pølseboden. For ja, der var en vaske ægte dansk pølle-vogn stillet op i dagens anledning. Hele familier dukkede op og Prinsesse Benedicte og fodboldspiller Christian Eriksen lagde da også vejen forbi. Fint skal det være!
Jeg var desværre på arbejde lørdag, hvor der ellers var godt proppet. Menneskemassen var en del mindre søndag, men så kunne man også få lov til at nyde æbleskiver og frikadeller i fred uden at blive mast. Der blev solgt gran, julekræms og mad i lange baner. At det var til overpris, nævner vi ikke noget om. Jeg mener, £5 for en pakke pulver-bernaise. Så er det da lige før, at det er billigere selv at få sendt det med posten (moar!).  Det er ellers næsten skræmmende så meget man kan savne dansk (og varm) mad. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er ved at være en smule træt af pasta kogt med vand fra elkedlen.

Jeg fik fuldendt min  samling af julekalendre med en fra Toms! Så er lykken gjort, og jeg går tilbage til barndommen, hver gang jeg får lov til at åbne en låge eller skrabe et felt på min skrabekalender. Den fra Lakrids by Johan Bülow er noget for sig selv, men mere om det senere. Nu vil jeg nyde en halv-overskyet fridag, der sandsynligvis overhovedet ikke kommer til at bestå af noget som helst praktisk. God dag (og jul) til alle.

10696308_961258547226435_4510839153971212478_n