Interior details: Spring feelings

IMG_1993 copy

IMG_2046 copy

IMG_2029 copy

Det er lidt af et projekt at komme hjem efter at have været væk i over et halvt år. Da jeg flyttede til London tilbage i september, blev mit værelse overtaget af min bror og alle de møbler, mine forældre ikke ellers vidste, hvad de skulle gøre af, blev skubbet derind.

Det har betydet, at jeg har skullet møve mig tilbage ind, i et forsøg på at få skabt lidt hygge. Jeg tager del for del men det er lidt af et arbejde. Det er gyseligt så meget ragelse, jeg selv har formået at gemme væk i små æsker, skuffer og skabe. Nogle gange kan jeg blive helt imponeret over mig selv og mine evner til at gemme nips og krimskrams væk, så der på overfladen ser ryddeligt ud. Jeg fik i hvert fald med de fine blomster skabt lidt forårsstemning, som forhåbentligt snart kan lede til noget sommer. Kan ikke vente til vi får lidt varmere temperaturer herhjemme. Kom sol, kom sommer!

IMG_2008 copy

#wearyellowforseth

Skærmbillede 2015-03-27 kl. 18.22.20

Det er vel de færreste, der sidder online på blogland lige nu. Det er fredag aften. Der skal hygges, spises god mad og mit bud er, at der ikke er mange, der vælger eller har tid til at sidde foran computeren på sådan en regnfuld fredag aften. Derfor bliver det også bare et hurtigt check-in herfra, hvor jeg gerne vil opfordre jer alle om, at gå ind og kigge på de mange, mange, MANGE billeder, der er blevet lagt op på instagram med hashtagget #wearyellowforseth.

Seth er født uden immunforsvar og skal til at gennemgå sin 2. rygmarvstranslantion (staves det sådan?). Seth’s forældre har i den forbindelse delt en video af den lille dreng, hvor han med store gule skilte opfordrer folk til at tage gult på i dag d. 27. marts. Gul er Seth’s yndlingsfarve, og da jeg først hørte om initiativet, var hensigten vist, at billederne af de folk, der støttede ham, ville blive printet ud og hængt op på Seths hospitalsstue, så han kunne se, at han ikke var helt alene. Begivenheden er dog gået viralt, så jeg tvivler på, at der er vægplads nok til dem alle sammen. I hvert fald, er det et super fint initiativ for en lille dreng, der har haft nogle hårde første år af sit liv.

Har I givet jeres besyv med og delt et billede? Jeg håber lidt, at jeg ikke er den eneste dansker iblandt, så smid gerne en kommentar med et link.

Going to Dubai

PicMonkey Collage

(Billeder lånt fra Pinterest)

Selvom det i mandags kun var en uge siden, at jeg landede hjemme i Danmark efter et halv år i London, er jeg allerede i fuld gang med at planlægge rejse igen. Jeg skal på en uges ferie i forlængelse af påsken med min kæreste Lasse – og vi skal til Dubai!
Her er vi næsten sikre på sol og varme, blandet med alt fra storby til lokale landsby til den øde ørken. Det bliver så spændende. Vi skal opleve, sole, hygge og have de skønneste dage, vi overhovedet kan komme til. Animal Planets guide-bog er lånt på biblioteket, og så mangler jeg kun lige at finde ud af, hvad jeg reelt set kan pakke ned i min kuffert. Hotpants og lårkorte skørter bliver der vist ikke så meget af, for de fleste steder bliver der påkrævet en respektabel påklædning, hvilket generelt betyder, at skuldre og knæ skal være dækkede. I 30 graders varme godt kan blive lidt af en udfordring, men det er jo egentlig det mindste af det. Jeg glæder mig som et lille barn, og drømmer mig allerede langt væk til solkysset hud og lune aftener på altanen.

Status Quo: Back at home

IMG_1185r

Mit lille leverpostejsfyldte ganske danske land. Hurra for flødeskumskager, hakkebøffer og rugbrød. Hvilket glædeligt gensyn, det er, at komme hjem igen. Da jeg tog afsted for over et halvt år siden, havde jeg ikke forestillet mig, hvor meget de små ting egentlig betyder for sådan en som mig. At det blæser så jeg kan dufte den friske lugt af hav i stedet for osen fra busserne. Morgenmaden med familien i stedet for en larmende spisesal. The list is long!

7 dage har jeg haft hjemme nu. De har været fyldt med familiehygge, familiebesøg, familie-kvalitets-tid, familie-mega-shoppe-lagersalg-hos-ByMaleneBirger. Sidstenævnte var ren succes i min verden, men nok ikke en rigtig familieaktivitet… Men det er familien, der har været vigtig, og jeg har virkelig nydt at have friheden til at bare være i det. Få vasket tøj. Få ryddet ud i de gamle gemmer i skabet. Få ‘nurset’ lidt om min lille vat-tot (hund), der er begyndt at få sovserester på sin hundemad, og snart kun kan trille hjem. Hun skal på kur, og det kan kun gå for langsomt! Ikke mere sovs foreløbigt.

Og så skal jeg selv tilbage i form! Inden jeg tog afsted var hverdagen fyldt med regelmæssig træning, der bestod af en god blanding af løb, styrke og så poledance. Ikke strip, men ren superwoman-power. En fantastisk træningsform, der kan dyrkes af alle. Så det er jeg ved at få sparket mig selv i gang med at gøre igen, selvom det ærlig talt er et lettere deprimerende projekt. Det var ikke meget, jeg havde mulighed for at lave i London, så den mistede styrke, smidighed og form er virkelig til at tage og føle på. Æv! Men jeg har meldt mig ind hos House of Pole, og så er det bare om at komme i gang! Jeg kan, jeg vil, jeg skal, og JEG GØR DET!

Men her til aften vil jeg tage min hund under armen og tage en smuttur til Aalborg for at besøge min kære moster. Der er jeg nok frem til onsdag, og så skal jeg ellers også til at få arrangeret en ferie, der faktisk ligger lige rundt om hjørnet. Jubiiii!

By Brighton Pier

IMG_1686

IMG_1709

IMG_1697

Jeg sidder her i baglokalet af en lille lokal café i Brighton centrum med en dejlig kop varm kakao. Gulvene er skæve og bordene beskidte, og udenfor blæser en noget frisk vind, der går lige gennem marv og ben. Men mens jeg sidder her og kan høre personalet svinge endeløse mængder af kaffe hen over disken, kan jeg ikke lade være med at føle, at jeg er umådelig heldig. De sidste dage har været fyldt med de dejligste oplevelser og aftaler, der har gjort min sidste uge i London til den bedste længe.

Når jeg sådan går og har det så skønt, er det svært at affinde sig med, at det hele slutter lige om lidt, og at jeg så er på vej hjem til lille Danmark. Men sådan er det vel altid, når man er på ferie. Hvilket dybest set er det, jeg laver i øjeblikket. Jeg nyder livet, og laver absolut intet andet end det, jeg selv har lyst til. Jeg arbejder ikke. Jeg hygger bare. Det er et privilegium uden lige, som kun et skarn ikke ville sætte pris på. Så det gør jeg.

IMG_1798

IMG_1749

Brighton ligger ikke mere end en times tid i tog fra London Centrum. Det er en gammel havneby med en lang strandpromenade af sten. Her finder man utallige små Fish&Chips restauranter, hundeluftere, små farverige badehuse og Brighton Pier, der ærlig talt er et sjovt miks af små kasinoer og tivoli-forlystelser placeret på en mole ude fra stranden. Det vrimler med mennesker her, og jeg kan kun forestille mig, at her må være enormt overbefolket, når vi rammer sommerens turistsæson. Stedet tiltrække alle former for mennesker. Typiske små-flæskede engelske familier, der slæber deres børn med hen til kasinoets spillemaskiner. Par, der hånd i hånd går hele turen langs promenaden. Forældre og bedsteforældre, der med deres skrigende unger og legende hunde, bare ligesom mig nyder at være ude og blive gennemfrosset af vinden til lyden af bølgerne, der slår ind mod kysten.

I morgen går turen til studiebyen Oxford og Bicester outlet.

God weekend til alle.

IMG_1772

IMG_1768IMG_1759