Som forkælet ungt menneske, er “lidt-mere” aldrig nok. Jeg tvivler kraftigt på, at jeg er den eneste, der har det sådan. Mer vil ha’ mer, og det skal helst være rigtig meget. Spis en cookie, bare for at få en ustyrlig craving efter 3 mere. Køb en Balenciaga og forvent straks at drømme om Saint Laurent. Aldrig tilfreds. Aldrig fået nok. Mere, bedre, større, vildere!

✈ ✈ ✈

Jeg kan dårligt komme mig over, at det i morgen allerede er to uger siden, jeg gik ombord på flyet, der tog mig afsted til mit Eventyr på Gården i Australien. Alligevel har jeg brugt formiddagen på Momondo og kigget på flybilletter, der kunne tage mig videre rundt i landet. Der sidder en lille djævel i baghovedet på mig: “Nu er du her jo.. Prøv at tænke på, hvor meget billetten ville koste, hvis det var helt fra Danmark… Bare liiiige..”
Værst, er nok det faktum, at jeg misser sommeren derhjemme fuldstændig. Juni og juli med store is og morgenmad på terrassen. *Suk!

Jeg havde et halvt års vinter i London. Lidt regnfuldt forår i København. Og nu endnu en omgang vinter i Australien. Jovist, det er ikke vinter, som vi kender den derhjemme. Men det er for koldt til shorts og kjoler. Så mit lille sind, der hungrer efter vævende skørte og lækre, brune stænger, er sat svært på prøve. Bliv ikke snydt – billedet er fra Dubai.

First World Problem, men jeg er overbevist om, at jeg ender med en SVÆR vinterdepression, der meget vel kunne ende med at tage livet af mig, hvis jeg ikke gør noget ved det! Så I kan jo nok forstå, at jeg er NØDT til at tage nordpå. Efter jeg har været i Sydney, vel og mærket. For man kan ikke være i Australien uden at have set Sidney, vel? Og så nordpå til solen. Så jeg kan blive brun. Pengepungen skal bare være til det også. Så jeg overvejer at finde et work-away hjem bare for to uger. Hvis man kan det. Måske det bare skulle blive ved tanken. En Saint Laurent taske i stedet ville heller ikke være dårligt. I pink! Eller 30 store gammeldags med guf og flødebolle.

Mer’ vil ha’ mer’.

1// River Island (my London hat) 2//Cattleman 3//Traveller 4//Cattleman 5//Meotine (mulig københavner!?)

A hat is a must as an Aussie. Sådan er det bare. Ikke til diskussion – og jeg mangler en! Rent praktisk er de nødvendige for at skærme mod solen, men for mig er det nok mere en “fashion obsession” og ren forfængelighed.
Jeg har egentlig altid syntes, at mit hoved var for rundt til en hat. Men først kom studenterhuen, som var ret obligatorisk. Så bøllehatten. Senest, hatten i London. Nogle mennesker samler på souvenirs, klistermærker, billeder eller store mapper med Diddle-papir. Lige pt samler jeg på hatte.

Jeg mangler en Københavner hat. Uden tvivl. Det tænker jeg, må blive min gave fra mig til mig, når jeg starter på uni til september. Men først og fremmest, skal jeg have mig en Aussie hat. Så min forfængelighed kan blive sat til side, dét klart.
Jeg har ladet mig fortælle, at det et komplet no-go at skaffe sig en amerikansk. Det eneste virkelig rigtige skulle være en australsk Akubra Hat. Så må vi se, om de passer store, runde hoveder som mit næste gang, jeg er i storbyen.

God pinse til alle.

Lidt billeder fra min tur ind til centrum af Toowoomba. En klassisk, australsk by, med kun de mindre butikker til shopping og en hel bunke frisører. Ud fra mit synspunkt også en ret isoleret by, hvor en frisør troede, at danskere snakkede engelsk som modersmål og damen på posthuset var overbevist om, at vores lille land var en del af Tyskland. Ak ja. De blev da klogere.
Shopping blev der ikke så meget af, selvom priserne virker til at være en smule billigere end derhjemme. Og så skal jeg ha’ mig en hat. Det mangler jo, når man er blandt Aussies. Det må blive næste gang.

✈ ✈ ✈

Det er absolut ikke sidste gang, jeg er i Toowoomba, men jeg ved, at det næste stykke tid kommer til at byde på en del ture rundt i Australien. Til byer, der ikke normalt er overbefolkede af turister. Og i slutningen af juli tager jeg desuden et smut til Sydney, så eventuelle rejsetips dertil modtages med kyshånd. Det hele kommer til at ligge under ‘Visit the World’ kategorien – so stay tuned.
English recap:
A few pictures from my trip to Toowoomba city center. A small city with a few shops and a bunch of hairdressers. From my point of view, they seemed quite isolated as they had very little knowledge about Denmark – to put it mildly. I didn’t do any shopping, though i seriously need a hat.

✈ ✈ ✈

Beyound any doubt, this is not my last time in Toowoomba. Such a nice and cozy place, but in the next few months I will be visiting a lot of different places around Australia including Sydney by the end of June. I you have any tips or recommendations, I would love to hear from you. Soon, you’ll find it all under the category ‘Visit the World’ – so stay tuned!

Tiden i London blev jo som bekendt ikke så lang, som jeg havde regnet med. Et halvt år, frem for et helt.

Ikke fordi, jeg gav op. Det synes jeg i hvert fald ikke selv, jeg gjorde. Der skulle bare ske noget andet. Nogle andre boller på suppen. Det er trods alt begrænset, hvor meget man kan få ud af at stå i the Worlds best Department Store og sælge jeans til 2000 kr stykket. Mange tager til London i troen om, at det er drømmen. Den store glamourøse by, som alle taler om. Virkeligheden er vitterligt bare en anden. Jeg overhørte en aften en dansk pige ringe hjem med ordne: “Jamen, jeg har det godt mor… Jeg er bare ikke glad“.
Det er ben hårdt og jeg så mange tage hjem efter blot halvanden måneds tid.

✈ ✈ ✈

Mens jeg sidder her på den anden side af jorden, kunne jeg ikke være gladere for de beslutninger, jeg har taget. Om at tage hjem før tid, det’ klart. Dubai var fantastisk (læs mere her). Og Down Under har på en halv uge givet mig oplevelser nok til en hel bog. Hestevæddeløb, med gungrende hove, fulde australiere (hvis photobomb i kan se øverst) og gu’hjælpme om jeg ikke var været oppe på en af de der gigantiske krikker selv  (Instagram – as proof).

Hesten, vi satsede på i væddeløbet blev kun nr 3. Men jeg har vundet. For jeg er afsted igen, og dét i sig selv betyder, at jeg har vundet over mig selv, og frygten for ikke at udnytte mit sabatår til det absolut yderste.

English recap:
My time in London didn’t last as long as I originally intended to. I don’t feel like I gave up. But it’s rather limited how big of a challenge you will get working at the Worlds best Department Store selling jeans at a price point of £200 a pair. I needed something to change. 

A lot of people come to London with the idea of achieving something big. But they all get surprised by reality. One night I overheard a girl calling her mom saying: “I’m okay mom.. I’m just not happy, you know!” It’s tough, and I saw a lot of people coming and going after just one and a half month. 

✈ ✈ ✈

But as I sit here, I couldn’t be more satisfied with the decisions I’ve made. Dubai and now Australia has given me enough joy and impressions to write a book. Horse racing, drunk Aussies (photobombing my picture, of course) and me on a gigantic thing of a horse (Instagram – as proof). I’ve succeeded. I managed to pack up my stuff once again making the absolute most of my gap year.

Bypigen på gården, dag 1: Jeg har lige formået at smaske et nylagt æg ud i brystlommen på mig selv. Sååå… Det kan vel kun gå fremad herfra?

Når man indlogerer sig hos lokale på sin rejse, er det ret afgørende, at man er klar på at indordne sig under nogle retningslinjer og leveformer, der er så langt fra ens egne, at det decideret kan være lidt af en udfordring. Længden af de bade, du tager. Temperaturen i værelset, du sover i. Maden du spiser. Vandet du drikker. Alt sammen under andres præmisser. Det er ikke sikkert, at der er rent vand i hanen. Badet du tager, skal måske ske på rekordtid. Værelset du sover i, kan være flere grader varmere eller koldere end det, du er vant til.

Og netop dét leder mig videre til det næste. For når det kommer til mig selv, ved jeg næsten ikke noget værre end at fryse, når jeg skal sove. Jeg havde samme problem, da jeg boede i London, hvor isoleringen ikke helt fungerede. Jeg kan have nok så mange lag skiundertrøjer på, men hvis min næse er kold, så er resten af mit lille korpus det altså også, og jeg ender med en stoppet næse.

Jeg har hos værterne i Australien fået min egen lille hytte separat fra hovedhuset. Med min egen lille terrasse, hvor jeg i eftermiddags kunne sidde ude nyder solen. Det ændrer dog ikke på, at man kan se ned til den bare jord under gulvbrædderne. Og med kun 5 grader i nat – det er jo vinter – var det altså virkelig noget, der kunne mærkes. Jeg bukker mig i støvet for elektroniske varmetæpper og tykke sokker. Viking bliver jeg nok aldrig.

Til gengæld giver det muligheden for at se natur og omgivelser ’up close’. Billederne her er eksempelvis fra gårdens arealer, taget med et par meters afstand. Det gik op for mig, da jeg gennemgik de 4 billeder, at der en kæmpe kontrast i dem, hvor man virkelig kan se, hvor stor en forskel vand gør i et klima som det her.