On the winning team

Tiden i London blev jo som bekendt ikke så lang, som jeg havde regnet med. Et halvt år, frem for et helt.

Ikke fordi, jeg gav op. Det synes jeg i hvert fald ikke selv, jeg gjorde. Der skulle bare ske noget andet. Nogle andre boller på suppen. Det er trods alt begrænset, hvor meget man kan få ud af at stå i the Worlds best Department Store og sælge jeans til 2000 kr stykket. Mange tager til London i troen om, at det er drømmen. Den store glamourøse by, som alle taler om. Virkeligheden er vitterligt bare en anden. Jeg overhørte en aften en dansk pige ringe hjem med ordne: “Jamen, jeg har det godt mor… Jeg er bare ikke glad“.
Det er ben hårdt og jeg så mange tage hjem efter blot halvanden måneds tid.

✈ ✈ ✈

Mens jeg sidder her på den anden side af jorden, kunne jeg ikke være gladere for de beslutninger, jeg har taget. Om at tage hjem før tid, det’ klart. Dubai var fantastisk (læs mere her). Og Down Under har på en halv uge givet mig oplevelser nok til en hel bog. Hestevæddeløb, med gungrende hove, fulde australiere (hvis photobomb i kan se øverst) og gu’hjælpme om jeg ikke var været oppe på en af de der gigantiske krikker selv  (Instagram – as proof).

Hesten, vi satsede på i væddeløbet blev kun nr 3. Men jeg har vundet. For jeg er afsted igen, og dét i sig selv betyder, at jeg har vundet over mig selv, og frygten for ikke at udnytte mit sabatår til det absolut yderste.

English recap:
My time in London didn’t last as long as I originally intended to. I don’t feel like I gave up. But it’s rather limited how big of a challenge you will get working at the Worlds best Department Store selling jeans at a price point of £200 a pair. I needed something to change. 

A lot of people come to London with the idea of achieving something big. But they all get surprised by reality. One night I overheard a girl calling her mom saying: “I’m okay mom.. I’m just not happy, you know!” It’s tough, and I saw a lot of people coming and going after just one and a half month. 

✈ ✈ ✈

But as I sit here, I couldn’t be more satisfied with the decisions I’ve made. Dubai and now Australia has given me enough joy and impressions to write a book. Horse racing, drunk Aussies (photobombing my picture, of course) and me on a gigantic thing of a horse (Instagram – as proof). I’ve succeeded. I managed to pack up my stuff once again making the absolute most of my gap year.