Ikke mere blinkende Eiffeltårn. Nu har jeg nemlig fået kreeret nogle fine små billeder, der fører direkte til hhv. Bloglovin, instagram og pinterest. Billederne er taget undervejs på min rundtur, og personligt synes jeg de passer meget bedre i bloggens ånd. Jeg er godt tilfreds set i perspektiv af, at jeg altså ikke er nogen haj, når det kommer til layout. Håber de falder i god jord.
The Arts Factory i Byron Bay. Et vaske ægte hippie hostel, i en vaske ægte hippie by. Med dinglende ankelkæder, dread-locks og fællesskabsfølelse. Hvor alting er smukt og en ren velsignelse fra moder jord.
Om aftenen samlet ’ at the jungle’ i en gennemtrængende duns af hash og et utal af andre stoffer. Med dinglende hoveder, tågede øjne, glade smil og gruppesang.
Jeg er ret vild med ideen om at have et down-to-earth sted, hvor der er plads til alle. Det fungerede bare ærlig talt ikke i praksis. Køkkenet var nok noget nær det klammeste, jeg har prøvet i mine to uger rundt i syd-øst Australien.
Skåle, var der ingen af. Heller ingen kopper. Kun et fåtal af tallerkener. Alle sammen stjålet af tidligere beboere. Gryder og pander blev kun udleveret mod indlevering af ID som depositum. Bestikket var af plastik. Det meste af det ikke rent. Det flød med ting. Flød med madrester. Service, der ikke blev vasket op. Over det hele.
Alt jeg brugte, blev vasket op både før og efter brug. Det var simpelthen så klamt.
Men så er det prøvet. Og det var da i sig selv lidt af en oplevelse, jeg da ikke ville have været foruden, for jeg endte op med at møde de skønneste mennesker, som jeg nu er begyndt at savne en del.
Jeg glemte helt at fortælle om Noosa. Hvilket overhovedet ikke er fair, for efter Fraser Island, har det været mit absolut favorit stop på turen.
Noosa er helt fantastisk, og selvom jeg kun brugte to dage der, var jeg solgt. Solbadning på en fantastisk dejlig strand, et roligt miljø og den absolut smukkeste national park. Turen rundt i parken tog cirka 2,5 time at gå, men det var i den grad det værd. Den smukkeste udsigt, der slet ikke kommer til sin ret på billederne, selvom jeg gjorde et ihærdigt forsøg med kameraet. Byen i sig selv synes ikke af meget, men for mig var det en lille perle, som jeg ville elske at komme tilbage til.
Trods den mildest talt ret ubehagelige start på min forlængede weekend, havde jeg nogle fantastiske og skønne dage i Brisbane forrige uge.
Indkvarteret på et hostel med 5 roommates, med BBQ på taget fredag aften og meget lange gåture i dagtimerne.
Jeg hyggede mig stort i mit eget selskab. Så meget, at kameraet blev liggende i rygsækken – mere eller mindre glemt, og computeren efterladt i et aflukket skab på værelset.
Ren afkobling. Intet andet. Jeg tog mig nogle afslappende timer på den kunstige strand ved South Bank. Traskede gennem “blomstertunnelen” (øverste billede) ned til The Collective Markets for at finde frokost. Gjorde lidt vindues shopping på Queens Mall Street. Og tullede så tilbage til mit hostel for at lave mad. Ingen shopping trods begyndende udslag. Det eneste, jeg købte med hjem var tre par sokker – og et rugbrød.
Hva’ giver i mig? Et vaske, ægte rugbrød. På den anden side af jorden. Ha! Det tog mig ganske vist (meget) lang tids søgen at finde frem til det. Men det lykkedes. Jeg fandt det. Og det har bragt lykke hele ugen, indtil jeg i går, udelukkende på grund af mug, måtte smide den sidste endeskive ud.
Alt i alt en meget anbefalingsværdig by, som jeg kun kan opfordre andre at bruge lidt tid på at besøge. Det meste kan nås i gå-afstand. Ellers er der busser og tog, der går regelmæssigt og, sammenlignet med eksempelvis London, ikke koster alverden.
Bypigen på gården, dag 1: Jeg har lige formået at smaske et nylagt æg ud i brystlommen på mig selv. Sååå… Det kan vel kun gå fremad herfra?
Når man indlogerer sig hos lokale på sin rejse, er det ret afgørende, at man er klar på at indordne sig under nogle retningslinjer og leveformer, der er så langt fra ens egne, at det decideret kan være lidt af en udfordring. Længden af de bade, du tager. Temperaturen i værelset, du sover i. Maden du spiser. Vandet du drikker. Alt sammen under andres præmisser. Det er ikke sikkert, at der er rent vand i hanen. Badet du tager, skal måske ske på rekordtid. Værelset du sover i, kan være flere grader varmere eller koldere end det, du er vant til.
Og netop dét leder mig videre til det næste. For når det kommer til mig selv, ved jeg næsten ikke noget værre end at fryse, når jeg skal sove. Jeg havde samme problem, da jeg boede i London, hvor isoleringen ikke helt fungerede. Jeg kan have nok så mange lag skiundertrøjer på, men hvis min næse er kold, så er resten af mit lille korpus det altså også, og jeg ender med en stoppet næse.
Jeg har hos værterne i Australien fået min egen lille hytte separat fra hovedhuset. Med min egen lille terrasse, hvor jeg i eftermiddags kunne sidde ude nyder solen. Det ændrer dog ikke på, at man kan se ned til den bare jord under gulvbrædderne. Og med kun 5 grader i nat – det er jo vinter – var det altså virkelig noget, der kunne mærkes. Jeg bukker mig i støvet for elektroniske varmetæpper og tykke sokker. Viking bliver jeg nok aldrig.
Til gengæld giver det muligheden for at se natur og omgivelser ’up close’. Billederne her er eksempelvis fra gårdens arealer, taget med et par meters afstand. Det gik op for mig, da jeg gennemgik de 4 billeder, at der en kæmpe kontrast i dem, hvor man virkelig kan se, hvor stor en forskel vand gør i et klima som det her.