Så skal jeg på uni! Wup wup, og hurra for mig. Nyt kapitel. Ny start. Og jeg glæder mig. Jeg skal ind og studere International Business på CBS! Going to nerd school, that’s for sure. Men jeg er vel lige så meget nørd, når nu jeg er kommet  ind. Pyt med det! Nørd i dag, dumpap i morgen! Vi kan det hele.

Kjolen er fra Kookaï, købt i Sydney. Ideelt set, ville jeg have tilsat en hat og lidt flere accessories for at bryde alt det hvide. Men når man nu lever i en kuffert er mulighederne altså begrænsede. Så det blev all-white i stedet.

For pokker da, det er ikke helt nemt at køre en rejseblog. Hvis ikke det er fordi, jeg mangler internet, så havner jeg på et hostel, hvor det er absolut umuligt at finde ro til et par timer foran tasterne.

Men nok om det. Kan I huske, da jeg skrev om Lake Mckenzie på K’gari (Fraser Island)? Jeg er stadig dybt forelsket i stedet, men har nu fundet en meget værdig konkurrent. Whitehaven. Med sand, der er endnu finere. En flod, der ved lavvande viser de fineste sand-spiraler på bunden. Helt turkisblåt hav. Endnu engang: Det er lige til et postkort!
Og et lille fun-fact omkring stedet: hvert år betaler NASA betaler et par millioner dollars for at få lov til at tage en smule af det hvide sand, som de bruger til at rense glasset på deres store teleskop. Oprindeligt ville de have taget sandet fra K’gari, men fik et klart nej på den kant.

Så nåede jeg til Airlie Beach efter nogle helt fantastiske, skønne dage i Noosa. Prøv bare at kigge på solnedgangen her, som Katie (travel-companion fra K’gari) og jeg fik fanget nogle enkelte skud af. Det da noget af det smukkeste, jeg længe har set. Et helt fantastisk syn.
Hatten er ny og købt på Eumundi Market. Super lækker kvalitet, men købet har selvfølgelig kun gjort min hat obsession endnu værre. Markedet skal jeg nok fortælle mere om i en lille guide, der kommer i løbet af det næste dage. For australiere elsker virkelig deres markeder.

Lige nu skal det dog handle om hatten. For jeg har den ikke længere. Mit klumsede jeg har åbenbart valgt at vise sit sure ansigt endnu en gang. For at gøre en lang historie kort, afgik bussen fra Noosa til lufthavnen i Brisbane kl 4 i nat. Men oven på blot to timers søvn og par glas hvidvin inden sengetid (yes!) var det et under, at jeg overhovedet formåede at holde sammen på mig selv… Hø hø! Og så blev hatten altså desværre glemt i bussen.
Det resulterede i, at jeg hele eftermiddagen har kimet bus-firmaet ned. Det er jo min fine, nye hat! De var nu rigtig forstående og endnu bedre; de har lovet at få den til Brisbane til den 12., hvor jeg har en mellemlanding, inden jeg vender snuden mod Danmark. Det er da fantastisk kundeservice! Con-X-ion hedder det, hvis nogen skulle have behov for at bruge dem. Jeg er glad, lettet og tror jeg sender en æske chokolade i deres retning som tak!

Et indlæg udelukkende kvinder vil forstå.
Jeg har givet mig selv den (grænseoverskridende) udfordring at tage primitiviteten helt ind til livet og lade mig selv omdanne til gorilla.

Det betød ingen skraber, voks eller hårfjernings-produkter på benene (!) i mine tre australske måneder. Af den simple årsag, at jeg var træt af livet som halvt dalmatiner. Fra dalmatiner til gorilla. Simpelthen! De der mørke og lettere røde pletter, kvinder ofte får af at barbere ben, var ved at blive lidt for tydelige. I en alder af 19? Det sku’ da være løgn. Så med åbne arme tog jeg tvunget imod livet som behåret bæst (okay, nu bliver billedet vist lidt for grimt). Men med forhåbningen om, at få et par lækre stænger med ud på den anden side.

Og ærlig talt.. Is this as bad as it gets? Der er nu gået ca 2 måneder, siden min ben sidst har rørt en skraber. Jeg havde forventet mandeben. Ægte gorilla!? Men billedet er fra i går, og så slemt er det altså ikke. Vel? Det er da stadig to kvindestænger, der bærer mig rundt! Og knopperne? De er så godt som forsvundet.

Men jeg skal ikke lyve. Jeg manglede min femininitet! Og en time efter jeg havde dokumenteret min store præstation, gik jeg direkte hen til en beauty dame og sagde ”fiks dem!” med opgivende arme kastet mod mine ben. Jeg skal på mandag afsted på en lækker båd, hvilket i min verden kræver i det mindste nogenlunde anstændige stænger. Så sådan blev det – og jeg er lettet. Min feminitet er tilbage igen. Selvom det jo for pokker bare er hår! Dem vi har på hovedet er meget længere, og ingen vrænger på næsen af dem? Anyhoodles… Resultatet er skønt, så jeg kunne godt overveje det en anden gang. Allieret med lange bukser, kolde temperaturer og langt væk fra kæreste eller andre ‘vigtigere’ mennesker. Det’ klart. Lang væk fra dem, der ikke helt har lyst til at stifte bekendskab med min indre gorilla. Så er dalmatiner nok bedre.

Ikke mere blinkende Eiffeltårn. Nu har jeg nemlig fået kreeret nogle fine små billeder, der fører direkte til hhv. Bloglovin, instagram og pinterest. Billederne er taget undervejs på min rundtur, og personligt synes jeg de passer meget bedre i bloggens ånd. Jeg er godt tilfreds set i perspektiv af, at jeg altså ikke er nogen haj, når det kommer til layout. Håber de falder i god jord.