As bad as it gets..

Et indlæg udelukkende kvinder vil forstå.
Jeg har givet mig selv den (grænseoverskridende) udfordring at tage primitiviteten helt ind til livet og lade mig selv omdanne til gorilla.

Det betød ingen skraber, voks eller hårfjernings-produkter på benene (!) i mine tre australske måneder. Af den simple årsag, at jeg var træt af livet som halvt dalmatiner. Fra dalmatiner til gorilla. Simpelthen! De der mørke og lettere røde pletter, kvinder ofte får af at barbere ben, var ved at blive lidt for tydelige. I en alder af 19? Det sku’ da være løgn. Så med åbne arme tog jeg tvunget imod livet som behåret bæst (okay, nu bliver billedet vist lidt for grimt). Men med forhåbningen om, at få et par lækre stænger med ud på den anden side.

Og ærlig talt.. Is this as bad as it gets? Der er nu gået ca 2 måneder, siden min ben sidst har rørt en skraber. Jeg havde forventet mandeben. Ægte gorilla!? Men billedet er fra i går, og så slemt er det altså ikke. Vel? Det er da stadig to kvindestænger, der bærer mig rundt! Og knopperne? De er så godt som forsvundet.

Men jeg skal ikke lyve. Jeg manglede min femininitet! Og en time efter jeg havde dokumenteret min store præstation, gik jeg direkte hen til en beauty dame og sagde ”fiks dem!” med opgivende arme kastet mod mine ben. Jeg skal på mandag afsted på en lækker båd, hvilket i min verden kræver i det mindste nogenlunde anstændige stænger. Så sådan blev det – og jeg er lettet. Min feminitet er tilbage igen. Selvom det jo for pokker bare er hår! Dem vi har på hovedet er meget længere, og ingen vrænger på næsen af dem? Anyhoodles… Resultatet er skønt, så jeg kunne godt overveje det en anden gang. Allieret med lange bukser, kolde temperaturer og langt væk fra kæreste eller andre ‘vigtigere’ mennesker. Det’ klart. Lang væk fra dem, der ikke helt har lyst til at stifte bekendskab med min indre gorilla. Så er dalmatiner nok bedre.