Same time, last week

Checking in…

IMG_0651

(Billede fra The Art of The Brick udstillingen i London, som jeg nok skal fortælle mere om snarest)

Selvom jeg lovede, at det ikke ville ske igen, at jeg ikke gav lyd fra mig i en lille uges tid, er det vel egentlig det, jeg er i gang med. Men der er sku fandme heller ikke noget, der er nemt – undskyld mit sprog! Jeg vil da meget hellere skrive om alt det fantastiske, jeg oplever, men jeg synes simpelthen at jeg bliver ramt af det ene bump på vejen efter det andet. Kan vi ikke lige tage en tur på motorvej, hvor det hele bare går lige ud? Bare for en kort stund?

Jobbet er hårdt. Der er meget at lære, og mit perfektionistiske jeg er bare utrolig dårlig til følelsen af at være utilstrækkelig. For selvom det er urimeligt at forvente, at man kan gøre det lige så godt som de rutinerede medarbejdere, der er gamle i gårde, så er det ikke mindst det, jeg ubevidst sigter efter. Så hver gang jeg laver fejl, ikke kan svare på et spørgsmål eller bare snurrer rundt om mig selv af ren forvirring, er jeg enormt dårlig til bare at tage det, som det kommer, og hvile i mig selv med det.

Noget helt andet er, at jeg bliver lettere deprimeret ved tanken om, at skulle tilbringe julen alene i England. Så jeg har købt en flybillet hjem til den 22. december om aftenen, for at tage retur allerede den 25. Dermed skal jeg kun have fri et par dage, men Selfridges har åbenbart en politik om, at ingen får fri hen over julen. Desuden holder de længe åbent den 24., så for at gøre en lang historie kort risikerer jeg rent faktisk at miste mit job ved at tage hjem, og skal snarest have en samtale med en manager, der skal bestemme, hvordan man lige ‘løser det’. Men det er simpelthen for ensomt at sidde alene juleaften, så jeg vil altså hjem!

Til slut har jeg nu kun 1 måned tilbage her på KFUK og skal finde noget nyt at bo i. Men engelske ejendomsmæglere er altså nogle rigtig rumpe-huller (ikke flere bandeord for i dag), der lader sådan en som mig stå en halv time ude i regnen og vente på en fremvisning af et værelse. Aldrig nogensinde har jeg haft så meget lyst til at svine en vildt fremmed til i hans åbne ansigt, og vende om på hælen og gå. Klovn! Fremvisningen var helt til grin og for mig spild af tid. Æv!

What doesn’t kill you, makes you stronger” Ja, tak! Jeg har fattet pointen, så kan vi ikke lægge det på hylden et øjeblik?
Bare en smule medvind herfra ville altså være rart…
Bare lidt…
En lille bitte smule….
Tak!?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Same time, last week