Same time, last week

For præcis en uge siden så al ting jo helt anderledes ud. Jeg havde sagt farvel til min egen familie, der havde været på besøg fra mandag til onsdag, og var så småt ved at forberede mig på at sige farvel til familien i Purley også. Jeg fik en forsinket fødselsdagsgave af dem: en flot, rød paraply, og tog desuden ind til Zara i Croydon, for lige at sige rigtigt farvel til mine kollegaer derinde.

Nu, en uge senere står jeg med en ny, dog stadig midlertidig bopæl, et nyt job i Selfridges og et nyt pas. Især sidstnævnte har efterhånden kostet mig en del problemer, men om 1,5 timer skulle jeg gerne stå på et jobcentre et sted i London til et nyt interview for IN (national insurance number). Det hele burde i hvert fald løse sig selv herfra.

I morgen har jeg anden vagt i Selfridges. Stedet er noget for sig selv, og har en underlig blanding af medarbejdere, der består af alt fra sådan en som mig til den typiske stereo-type fyr med løse håndled og underlig attitude. Det kræver lige lidt at vænne sig til, for den der “To your face: Of cause darling.. To your friend: She’s a bitch!”-opførsel er bare overhovedet ikke mig. Men de siger, at al begyndelse er svær, så det hele går vel nok.

Store kram Emilie