Sydney Sale Shopping

So much I want to do

Untitled-2

Fotocredit: Whitsundays // Bungy jump // Sea kayaking

Da jeg kom hertil tilbage i maj havde jeg ét punkt på min Australske Bucket list: Sydney, med en tur forbi operahuset.

Det var det. Det var alt. Andet behøvede jeg ikke. Umiddelbart mæt af oplevelser og en smule træt af at være på egen hånd. Det er skam hårdt at tage vare på sig selv i et nyt land, med fremmede omgivelser og et fremmed sprog.

Men så havde jeg den weekend i Brisbane. Mødte en flok spændende mennesker, og fandt for første gang ud af, hvad det virkelig betød at backpacke. De historier, de fortalte. De steder, de havde set. De mennesker, de selv havde mødt. Dybt inspirerende, og jeg var solgt på stedet.
Siden da, er listen bare blevet længere.

Jeg ved, at jeg ikke har oceaner af tid. Økonomien holder heller ikke rigtig til det. Der var en grund til, at jeg valgte at tage direkte ud på en gård, da jeg kom hertil – det er billigt!
Men jeg har i løbet af de sidste 2 uger mødt så mange mennesker med endnu flere historier, at jeg næsten er blevet helt desperat efter mere. Bedre vejr. Flere unikke, ubeskrivelige oplevelser, som den jeg havde på K’gari. Taget det hele i betragtning, har jeg lavet en lille, dog stadig ret optimistisk, men næsten opnåelig top 3:

Byron Bay: På havet i kajak blandt hvalerne, der i øjeblikket svømmer forbi.
Whitsundays: en 3-dags tur på et skib, med snorkling, scubadiving og en fantastisk oplevelse til havs.
Cairns: Varme. Brede Strande. Drømmen ville klart være at prøve bungy jump! Eller et dykkercertifikat fra The Great Barrier Reef. Det er måske en smule for optimistisk.

For 48 timer siden vidste jeg slet ikke, at to af disse var en mulighed. Jeg lærer, jeg oplever. Jeg opdager! Hele tiden. En forbandelse, men egentlig også ren luksus. Mange ville sikkert dø for at have de muligheder, jeg har lige nu. Og jeg elsker det.

Signatur1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sydney Sale Shopping