De sidste dage

 

Enden på noget fantastisk kan være begyndelsen på noget endnu bedre, og nu ligger landet sådan, at min tid i London er ved at være slut.
Men selvom det efterhånden har været en kendsgerning et godt stykke tid, forstår jeg den stadig ikke. Mit hoved vil ikke forstå det. Jeg kan simpelthen ikke forholde mig til, at det er mig, det indebærer.

I lørdags havde jeg sidste arbejdsdag i Selfridges. Jeg sluttede af med et ‘brag’ med salgstal, der sandsynligvis fik en manager til at ærgre sig over, at jeg ikke blev. Ha! Det er altså en underlig følelse man får, når man tager en beslutning om at ændre noget, der fylder så meget i hverdagen. Jeg står lige nu i et virvar af tanker og følelser. Fantastisk, fjollet og forvirret. Den sidste uge har jeg moonwalket hen over vores shopfloor og teet mig som en 10-årig, der lige har fået nyt legetøj.

Jeg er glad. Jeg er lettet. Men selvom jeg ikke er et sekund i tvivl om, at det er den helt rigtige beslutning for mig, så er det lidt af en omvæltning, sådan at tage den slags beslutninger.

Mine sidste dage er pakket godt til med turistture og sightseeing. Selvom jeg nu har boet i London i et halvt år, føler jeg, at jeg knapt nok har haft tid til at se byen. Så det er det, jeg gør.