Destroyed jeans – in a bad way

Jeg tror bare, jeg skal acceptere, at jeg er og forbliver en kegle. For kegler dummer sig af og til, og jeg har gjort det igen. Måske i en mere ubetydelig kaliber, men stadig et irritationsmoment.

Jagten på et par gode, holdbare og velsiddende sorte jeans er en jungle i sig selv. Jeg har efterhånden haft en del i mindre god kvalitet, men for en halvanden måneds tid siden besluttede mig for, at nu skulle det altså være nu. Så jeg tog mig tiden og fik hjælp af en sød og ret tålmodig ekspedient i Diesel, der hjalp mig med at finde et par ordentlige jeans. Nu har jeg ikke den største bagdel eller lår for den sags skyld, så jeans har det med at ‘klikke’, når jeg går. Min teori er, at mine lår ikke fylder bukserne ud, så det overskydende stof på hvert bukseben går mod hinanden og dermed ‘klikker’. Lyder det helt tosset? Anyhow, levede de her efter mine mange buksedanse og krumspring altså umiddelbart op til forventningerne – men kostede så også derefter. Nu ligger landet bare sådan, at jeans i min verden hidtil altid har skulle vaskes på 40 grader. Så selvom jeg mere eller mindre altid tjekker vaskeanvisningen, gik det altså alligevel galt for mig. En engelsk vaskemaskine er ikke lige så simpel som den gamle tromle, vi har derhjemme, og jeg har, for at gøre en lang historie kort, altså formået, at give mine nye jeans deres første tur i maskinen på 40 grader, selvom de kun kan tåle 30.. Det har altså resulteret i hvide streger og lyse kanter på mine ellers så fine og sorte jeans. En smule bitter kan man vel godt tillade sig at være. Nu har jeg brugt dem et par gange siden. Det har ikke hjulpet, så i dag har det fået en tur i hånden, og så håber jeg, at de ser bare en smule bedre ud, når de tørrer.
Jeg skal trods alt bruge dem på første arbejdsdag i Zara i morgen.
Men hvis nogen har gode råd til, hvordan sådan noget eventuelt kan fikses, når først skaden er sket, modtages det gerne med kyshånd.

// Emilie