Market Guide

Så blev den hersens markedsguide endelig færdig. Jeg har efterhånden været på en del af slagsen men har taget et udpluk af 4 foreskellige styks.
Men for at sige det ganske kort: Australiere elsker deres markeder. De findes over det hele i alle former og størrelser. Og der er da ikke noget hyggeligere end at tøffe rundt mellem diverse boder og kigge på krims-krams, dippedutter, kreative udfoldelser og lokale råvarer. Jeg elsker det, og jeg har her samlet et lille udpluk af mine favoritter:

toowoomba1

Massere af lokale råvarer, afgrøder og dyr. Et rigtigt farmers market med parkeringsplads på en hullet mark og hele Jens Hansens bondegår som udstilling. Det er typisk sådan et sted, man som dansker kan være heldig så at finde rigtigt rugbrød. Men bageren havde netop ikke taget det med den weekend, vi lagde vejen forbi. Aish!

eumundi copy

Mit absolut yndlings marked, hvor kameraet simpelthen blev glemt i tasken. Lokale forretninger, der solgte alt fra kunst til børnetøj. Hvis jeg kunne fylde en kæmpe container med samtlige varer derfra og sende det hjem til Danmark, havde jeg gjort det. Her fik jeg blandt andet min fine hat og disse solbriller.

brisbane

Backpackers eller lokale, der simpelthen slæbte deres brugte tøj, sko og accessories med i store tasker, og solgte det til meget billige priser fra tæpper på jorden. Dykkede man ned i det, kunne man sikkert have fundet nogle gode kup.

byron bay

Et marked, der åbenbart kun er der engang hvert halve år. Igen, lokale forretninger men med et hippie touch. Fuldstændig i tråd med alt andet i Byron Bay. At det så lå langs strandpromenaden gjorde det kun bedre.

Det var alt for denne gang. Jeg kan kun varm anbefale at lægge vejen forbi, hvis man får chancen.

Signatur1

Went wakeboarding

wake1

Ja okay, nu blev bloggen vist lidt overfyldt med ekstraordinære oplevelser. Men nogle gange er det ikke de farlige spring, de eksotiske fisk eller det luksuriøse hotel, der gør en rejse til noget helt særligt. Det kan være de steder, man ser. De mennesker, man møder. Eller den mad man spiser.

For mig blev alt det, jeg har oplevet i Australien i løbet af de sidste tre måneder fejet fuldstændig af banen af et et bræt, et reb og bølgen fra en båd. Wakeboarding Cairns. En lille, endnu lettere ukendt perle. Jeg forstår ikke, hvorfor dette ikke er en oplevelse, der er på alles læber som det absolut største ‘must-do’ på de her kanter. En hel dag med sjov, hygge og fysisk udfordring. I de skønneste, fredelige omgivelser. Overgår fuldstændig bungy jump og ture ud på revet i min optik (Ikke at jeg vil være det andet foruden!)
Jeg har egentlig ventet på at få billederne fra turen, der er lagret hos en af de andre piger og guiden selv. Men de er ikke kommet, så nu får I lige tre, der er taget af mit aller første forsøg på et wakeboard. Så kan I selv konkludere, hvordan det lige gik.
En god portion billeder kommer op fra resten af turen, når jeg engang får dem.

Signatur1

Video: Dying Twice!

Jeg er nødt til at sige det først: HOLD KÆFT, HVOR VAR DET VILDT!!!

Absolut skrækindjagende og det sygeste adrenalin-kick. Og så af to omgange!
Det er da noget underligt noget. Sådan at kaste sig ud fra et tårn. Hele kroppen reagerer instinktivt med alle røde alarmklokker; “don’t do it“. Hvis I ser den første video, er det ret tydeligt at hele mit ansigt fortrækker sig lidt, da jeg ligesom får kigget ned. Overbevist om at jeg skal dø. For pokker, der var langt. Man kan godt glemme alt om at se godt ud lige dér.
Men jeg fortryder det ikke et øjeblik. Første gang går det så stærkt, at man ikke når at ænse noget som helst. Så anden gang var lidt nødvendig. Der ved man ligesom, hvad det går ud på. At man kun dør halvt. Så hovedet kan lidt bedre ”følge med”.

Mit bungy betød også, at jeg fik tikket trejde og sidste punkt på min “Top 3 ønskeliste” af. Lige nu sidder jeg med en følelse af at være enormt priviligeret. For alt det jeg gør. For at det her sker for mig. At det her liv, er mit liv! Hvis man kan tillade sig at sige det højt i dagens jantelovs-Danmark? Det er jo det vildeste. Alt det her! Hvorfor overhovedet overveje, at tage tilbage til Danmark for at gå i skole?

Men jeg skal ikke lyve.. Jeg rystede som et espeløv – begge gange!

Signatur1

Winter Waterfalls

millaUntitled-3-RecoveredDet her var en tur, jeg absolut ingen forventninger havde til. Jeg var blevet lokket på den af en rejse-agenten, der sagde at det var en af de ting, han absolut ville opfordre mig til at gøre. Usikker på, om han bare sagde det med salg for øje, bookede jeg den.

Og hold nu op, hvor var det en skøn tur. Fantastisk stykket sammen med en guide, der ikke kun gjorde det underholdende, men skabte en rart atmosfære og virkelig kendte til lokalområdet.
Smuk natur og kolde men skønne ture i vandet – det er vel vinter (og mellem 25-30 grader, ahem!) En dag, hvor der var tænkt på absolut alt. Jeg mener; vi fik udleveret chokolade, legetøj og whiteboard-markers, så vi kunne tegne på bilens vinduer, og ikke kom til at kede os på køreturene! Hvem gør det?
Uncle Brians! Uden tvivl anbefalingsværdigt.

Signatur1

A Dare Devil

Untitled-3

Photocredit: AJ Hackett // Uncle Brian // Cairnswakeboarding // Passions 

Okay, så jeg har set mig selv lidt dybt i øjnene og konkluderet, at det der med at hoppe ud fra et fly i flere kilometers højde, bare ikke er mig lige nu. Så hellere hoppe ud fra et tårn kun bundet fast med en elastik om fødderne. Så det gør jeg så. På onsdag. Wish me luck!

Derudover har jeg booket en tur til regnskoven for i morgen tirsdag, samt en halvdags-tur, hvor jeg blandt andet skal ud og stå på wake-board, på fredag. Og for lige at afrunde det hele, tager jeg endnu en heldags snorkel-tur ude på revet på mandag næste uge.
Jeg har 9 dage tilbage her Down Under. Jeg skal endelig ikke kede mig.

Signatur1